— Hide menu

Leroy S.A.

Leroy S.A. ofte kaldet ”Maison Leroy” er uden sammenligning det bedste négocianthus i Bourgogne. Huset har sine rødder helt tilbage i slutningen af det 19. århundrede, i landsbyen Auxey-Duresses.

Det siges at kældrene gemmer på knap 3 millioner flasker vin i adskillige gamle og nyere årgange, hvor de ældste er fra 1919.

Vinene er købt hos nøje udvalgte vinbønder umiddelbart efter høsten. Derefter bliver de transporteret til Maison Leroy for at blive lagret indtil de skal sælges med den berømte etiket. Lagringen – kaldet ”élevage” på fransk (ordet betyder også opdragelse) – varer typisk flere år da huset ønsker at tilbyde komplete vine med kompleks karakter og tydeligt terroirpræg.

Siden 1974 er det  Madame Lalou Bize-Leroy som har ansvar for Maison Leroy. Hun ejer desuden de legendariske Domaine Leroy og Domaine d’Auvenay – to af Bourgognes stjernedomæner – samt en betydelig andel af Domaine de la Romanée Conti, som hun var co-administrator af indtil 1992 og som hun har bidraget til at få placeret på det niveau som det er på i dag.

Madame Leroys rénomé, hendes uforlignelig kendskab til terroirerne i Bourgogne samt hendes kolossal erfaring som vinsmager giver hende mulighed for købe vine som ingen andre negocianter i området kan få adgang til.

Det er disse unikke vine fra berømte eller næsten hemmelige vinmarker, som tilbydes til Maison Leroys kunder.

Vi har følgende vine fra Leroy S.A. på lager

Vin Årgang
Indhold
Hvidvine
Bourgogne Blanc 2008 75 cl
Saint-Aubin 1. Cru 1999 75 cl
Meursault 1. Cru ”Les Bouchères” 2008 75 cl
Meursault 1. Cru “Blagny” 1999 75 cl
Meursault 1. Cru “Blagny” 2005 75 cl
Puligny-Montrachet 2004 75 cl
Rødvine
Bourgogne Rouge 2003 75 cl
Nuits-Saint-Georges” 2007 75 cl
Maranges 1990 75 cl
Pommard 1. Cru 2002 75 cl